Æble crumble kage

Frugtkager er uden sidestykke! Friske æbler sammen med den sprøde kagedej og let syrlige citroner, det er bare så lækkert. En sød dessert, der er den perfekte afslutning på ethvert måltid.

En anden ting der er fantastisk ved denne opskrift, er at du kan bruge de æblesorter du foretrækker. Golden Delicious, Elstar, Rød Ingrid Marie, Belle de Boskoop og mange mange flere. Om du foretrækker det sødt eller friskt, det er helt op til dig. Hvis det skal være endnu mere eksklusivt, så kan du eksempelvis toppe din crumble med en ordentlig skefuld is eller sorbet, eller endda skyr og creme fraiche, hvis det skal have et pift af friskhed.

DESSERT / 10 SERVERINGER / 70 MIN / MELLEM

Ingredienser til dejen

  • 100g smør

  • 100g sukker

  • 150g mel

  • Salt

  • 3 æg

  • ½ citron 

  • 2 tsk bagepulver  

  • 6 æbler 

  • Kanel 

Ingredienser til crumble 

  • 120g smør

  • 150g mel

  • 100g sukker

  • 1 pakke vaniljesukker

  • Kanel 

A slice of apple crumble cake served on a plate

Sådan gør du 

  1. Forvarm ovnen til 180 grader C, varmluft.

  2. Forbered crumble: Ælt alle ingredienser sammen (du bestemmer selv hvor meget kanel du ønsker), og crumble den dej du får. Placer derefter i køleskabet. 

  3. Skræl æbler, og skær dem i mindre stykker, inden de blandes med saft fra ½ citron, og lidt kanel. 

  4. Til dejen: bland smør, sukker, vaniljesukker og et drys salt, indtil det er cremet. Tilføj så æg, og pisk godt. Når det er samlet, tilføjes mel og bagepulver, og vendes rundt indtil det har en ensartet konsistens. 

  5. Placer dejen i en ovnfast og smurt tærte- eller kageform, gør den til et plant lag, og fordel skiver af æble ovenpå. Til sidst spredes crumble ovenpå kagen.

  6. Placer så kagen i ovnen, og bag i 35-45 minutter.

  7. Velbekomme! :) 

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim.