Hos Eat Grim betaler vi for kvaliteten

At dyrke grøntsager i Danmark er ikke let. De grøntsager og frugter vi køber til vores grimme overskudskasser kunne være endt som affald på grund af deres skæve former, forskellige størrelser eller bare fordi der er vokset for mange af dem. Naturligt nok forventer vi derfor også, at vi som forbrugere bør betale mindre for disse produkter, da vi ved, at de ellers ville være blevet smidt i skraldespanden, hvis ikke det var for Eat Grim. Så her er en udfordring: Vi mener ikke, at de "grimme" råvarer er mindre værd end de billed-perfekte grøntsager, du køber i supermarkedet.

Problemet er at når vi ser modellignende grøntsager i supermarkedet, tænker vi straks på dem som de "rigtige grøntsager" og derudover også, at de er i "bedre kvalitet" - og dette er udelukkende på grund af dens udseende! Som forbrugere mener vi ikke, at vi skal betale samme pris for produkter, der ikke lever op til vores internaliserede skønheds- og kvalitetsstandarder, hvilket i sidste ende får os til at tro, at en grum eller en overskudsgrøntsag er mindre værd - selv om de smager nøjagtigt ens.

Har din mor aldrig lært dig, at det er de indre værdier der tæller? De flotte grøntsager giver ikke plads til, at de grimme kan blive solgt for det de i virkeligheden er værd. Men hvad definerer en grøntsags værdi egentlig? Faktisk er det du betaler for ikke grøntsagen i sig selv - men alt det arbejde, der er blevet betalt for at få afgrøderne til at gro, høstningen og det at pakke produkterne, som du finder på hylderne i dit supermarked.

Vi har tilbøjelighed til at glemme, at det er mennesker der med blod, sved og tårer bærer investeringerne og risikoen, så maden kan ende i vores maver. Vi synes, at det er på tide at sætte mere pris på det danske landbrugsarbejde, og vi håber, at du i slutningen af dette blogindlæg vil indse, at det giver god mening at betale det samme for grim grøntsag som for en smuk.


På gårdtur over Sjælland

Eat Grim får sit frugt og grønt fra 20 forskellige danske og 15 europæiske gårde. I juni 2020 var vi på Tour-de-Sjælland, hvor vi besøgte tre af vores samarbejdspartnere på deres gårde og en helt fjerde gård, vi endnu ikke samarbejder med. Vi så deres produktion og hørte mere om deres arbejde og konklusionen var: det er ikke let at være landmand!

Første stop: Kiselgården! 

Dagen startede med, at vi kørte mod Kiselgården, som dyrker økologisk og biodynamisk jordbrug såsom knoldselleri, kål, kartofler, spisegræskar mf. i det vestlige Sjælland. Kiselgården samarbejder med det online supermarked Nemlig.com, som kræver at de hvert år allerede i januar, skal beslutte hvor meget, og hvilke grøntsager de skal levere for det kommende år. Men selvfølgelig kan landmændene ikke kun dyrke grøntsager, som har den helt rigtige "rigtige" størrelse, farve, eller form, og derfor bliver flere af varerne afvist, og her træder Eat Grim ind i billedet.

Kiselgården viste os nogle af deres salater, og forklarede de krav supermarkederne sætter for at de kan sælges. For eksempel er de ydre blade ofte for "grimme", fordi dyr har spist toppen af bladet, selv om selve salaten stadig er helt fin og spiselig. Så hvad skal landmændene gøre? Pløje det ned, tilbage i marken, hvor det er vokset, uden overhovedet at gøre en indsats for at høste det. Salaten, der lever op til kravene og kan sælges, skal have den rigtige størrelse til supermarkedets emballage. Det betyder, at en masse af de ydre blade bliver skrællet af, for at gøre grøntsagen smuk og pæn. I denne video, forklarer landmanden Morten det perfekt!

Morten forklarer hvordan et "perfekt" salathoved ser ud - ifølge supermarkederne. 

PÅ VEJ TIL MEJNERTS LANDBRUG 

Vi kørte videre fra Kiselgården til Mejnerts: en familiedrevet virksomhed, som fokuserer på økologi og bæredygtighed. Mejnerts dyrker primært kartofler og den unge landmand Peter fortæller, at kartofler skal godkendes, før de kan sælges i supermarkederne, hvor cirka 10% bliver afvist i pakkerier fordi de er for “grimme”. De bliver frasorteret på grund af deres størrelse og form, og selvfølgelig også fordi der er noget galt med skallen. “Der er for meget spild,” mener Peter, “selvom de er god kvalitet.” 10% er dog intet i forhold til hvor mange gulerødder der ikke når igennem nåløjet. Mejnerts dyrkede engang gulerødder, hvor 30% af produktionen blev fravalgt under vask og sorteringen. De skulle derfor overproducere med 30% for at imødekomme fødevarebranchen, som de ikke mener giver mening - og vi er helt enige!!!

Han mener også, at det er ærgerligt, at der er rigtig mange tons råvarer, der går til spilde hvert år, fordi de måske har en lille ting på sig. Det er problematisk. I dag frasorterer vi på grund af udseende og ikke i forhold til kvalitet. Peter Mejnerts nævner, at vi som forbrugere skal “huske, at dine grøntsager ikke skal være for kliniske! De må godt sjove ud - kvaliteten og smagsoplevelsen er den samme.” Peter fortalte om sin frustration over hvordan store detailhandlere arbejder i Danmark. "Du kan købe kartofler året rundt, men i højsæsonen vil tonsvis af danske grøntsager gå til spilde, fordi store mængder kartofler fra udlandet allerede er blevet importeret og opbevares af supermarkederne. Dansk landbrug har derfor ikke mulighed for at sælge deres produkter, selvom landmændene har lagt kærlighed i at dyrke grøntsagerne. Efter min mening bør vi fokusere så så meget som muligt på at købe lokalt." 

Et sidste råd fra Peter var: Tro ikke på alt hvad du hører om, hvad der er spiseligt og hvad der ikke er! Vores forskrækkede hjerner fortæller os, at vi ikke må spise spirende kartofler – hvilket slet ikke er sandt! Kartoffeleksperten Peter forklarede, at hvis en kartoffel spirer, betyder det, at den skal spises så hurtigt som muligt. Kartoflen er nemlig ved at udvikle sig til at blive “mor”. Det vil sige, at lagde man den tilbage i jorden, ville den begynde at gro nye og små babykartofler. Så hvis du har spirende kartofler i grøntsagsskuffen, så skynd dig at brug dem til kartoffelmaden, fritterne eller denne lækre kartoffel rösti, som du kan finde på vores blog.

Se bare disse utroligt smukke kartofler!

NÆSTE STOP: BIRKEMOSEGÅRD 

Med vind i håret og friske kinder kørte vi videre til vores næste stop Sjællands Odde, hvor den biodynamiske og økologiske gård Birkemosegård ligger. Biodynamiske fødevarer er afgrøder, der i højere grad vokser i samarbejde med naturen og forbedrer biodiversiteten. 

For eksempel tager landmanden hensyn til månens cyklus, som fortæller hvornår det er bedst at dyrke en bestemt afgrøde eller sædskifte, hvilket betyder at man ikke må dyrke den samme afgrøde på det samme stykke jord år efter år. Desuden må landmændene kun bruge 14 forskellige tilsætningsstoffer, mens konventionelt landbrug må bruge op til 370 tilsætningsstoffer - ja, det er meget!!! Birkemosegård fortalte, at sommetider kan det ske, at de ikke kan sælge 50 tons kartofler, 10 tons kål og 20 tons rødbeder. 

Deres køer bliver dog glade for grøntsagerne, men det tjener de ingen penge på. De mange ekstra ressourcer som bruges til at dyrke de biodynamiske afgrøder, bliver ikke engang tilgodeset på markedet, og det mener Birkemosegård er uacceptabelt. Derfor er vi igen glade for at kunne hjælpe til, og mindske madspild i Danmark ved at sælge de voldsomme mængder af grimme grøntsager til vores grimlings.

Søde Jesper på hans farm.

DAGENS SIDSTE STOP: SVANHOLM GODS

Vores sidste stop var Svanholm Gods, som dyrker mange forskellige afgrøder året rundt. Heldigvis bliver mange af deres grøntsager solgt grundet forskellige kundetyper - YES, mindre madspild! Men ligesom alle andre landbrug, er der stadig overskudsvarer og andensorteringsvarer, som vi køber. 

Vores tur sluttede af med en stor fælles middag sammen med de mennesker, som bor på Svanholm og gartneren Mar, der gav os nok det største kompliment nogensinde: "I er dygtige og hårdtarbejdende piger!" Tak Mar - det sætter vi stor pris på, især nu hvor vi ved, hvor pokkers hårdt det er at være landmand, hvor en tredjedel af alle fødevareproduktioner bliver afvist, fordi det ikke ser "perfekt" nok ud eller bliver overproduceret.

Så perfekt - se bare Svanholm Gods perfekte grøntsager så fint på række.

En ting der virkelig skilte sig ud ved alle fire besøg, var landmændenes kollektive ønske om, at deres hårde arbejde og mange penge, som bruges på at dyrke fødevarer, bliver mere værdsat - herunder de grimme grøntsager. Vi bekræftede, at fødevarer I HØJ GRAD bliver smidt ud, systemisk, regelmæssigt, og uden intentioner fra store spillere om at ændre noget om status quo. Alle fire gårde nævnte, at grimme grøntsager ikke er af dårligere kvalitet, og at de smager lige så godt som dem vi køber i supermarkederne. Så lad os vise respekt overfor landbruget og de mange mennesker, der styrer showet - og vigtigst af alt, den betaling de fortjener.

Forbliv grim, og spis med din hjerne, ikke kun dine øjne.