Hasselback kartofler med ramsløg pesto

Hasselback kartofler er en klassiker når det kommer til ovnbagte kartofler. Skåret næsten helt igennem på tværs, så de får en flot "vifte" form, og bliver godt sprøde. Kartoflerne bliver oftest serveret som tilbehør, og denne opskrift er virkelig god, da den kræver ingredienser som det er meget sandsynligt du allerede har i køkkenet.

TILBEHØR / 10 STYK / 1 TIME 25 MIN / NEM

A serving of hasselback potatoes

Ingredienser:

Hasselback kartofler

  • 10 kartofler (f.eks. samsø eller linzer kartofler)

  • 20g vegansk smør

  • Salt & peber

  • 1 spsk tørret basilikum

  • 4 spsk olivenolie 

  • Frisk timian

Ramsløg pesto

  • 100g ramsløg

  • 2 fed hvidløg 

  • 1 håndfuld basilikum

  • 3-4 spsk olivenolie

  • 3-4 spsk ernæringsgær

  • 1 spsk havremælk

  • 1-2 spsk citron saft

  • 1 håndfuld solsikkefrø

  • 1 håndfuld græskarkerner

  • Salt

Sådan gør du:

Hasselback kartofler

  1. Tænd for ovnen ved 180 grader C.

  2. Smelt smør i en stegepande eller mikroovn. Tilføj så smørret til en skål med salt, peber, tørret basilikum og olivenolie.

  3. Skræl kartoflerne, tag så to treskeer, og placer dem parallelt, med en kartoffel i midten. På den måde er det nemmere at skære riller i kartoflerne, uden at komme til at skære hele vejen igennem dem. Giv 1,5 - 2 mm plads mellem hver rille.

  4. Placer kartoflen på en bageplade med bagepapir, og pensl 1/4 af smør-olie saucen over dem.

  5. Sæt kartoflerne i ovnen i 1 times tid. Hvert 15 minut pensles der med smør-olie saucen.

  6. Når timen er gået, tages kartoflerne ud af ovnen, og sættes til side så de kan køle af i et par minutter.

  7. Når de er klar til servering, serveres de med hvidløgspesto og frisk timian. 

Ramsløg pesto

  1. Find alle ingredienserne, og placer dem i en food processer eller blender, og blend i 4 - 5 minutter. Et tip er at tilføje ingredienserne lidt efter lidt, så det er nemmere at smage til, og få en pesto der er lige som du kan lide den.

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim.

    Opskrift af CÆCILIE GADE