Nu bliver Nørrebro lidt grimmere!

GRIM åbner nemlig et nyt afhentningssted for deres grøntsagskasser imod madspild i samarbejde med Globalhagen på Fælledvej 12, i hjertet af Nørrebro.

Det vil være muligt at hente sin GRIM kasse i deres hyggelige café og butik allerede fra d. 20/8, og vi holder åbningsfest, både for den nyåbnede butik og for samarbejdet med GRIM d. 11/9.

Psst.. salget er allerede startet, så tilmeld dig i dag og vælg “Globalhagen” som afhentningssted og hent din første kasse torsdag d. 20/8 mellem kl. 16.00 - 18.00.
Du ser vores udvalg af økologiske, friske og nogle gange grimme grøntsagskasser lige her.

Hvorfor Globalhagen?

Globalhagen er en del af Mellemfolkeligt Samvirke og det store hus der huser alt fra hostel, lokaler til små NGO’er til hyggelig café, arbejder for at være bæredygtigt både indeni og udenpå - lige noget for GRIM - og så arbejder de efter et nul spilds princip i deres store kantine der bespiser op til 120 mennesker om dagen, er økologisk certificeret og selvfølgelig får alle deres råvarer fra GRIM.

Globalhagen er ikke blot en lille butik med hjemmelavede lækre produkter og grøntsager friskt fra gården. De kommer også til at huse events i deres store baggård med livemusik, fællesspisning og all around good vibes. Som en del af Mellemfolkeligt Samvirke går overskuddet fra butikken til deres projekter rundt om i verdenen, og vi er hos GRIM mere end glade for at være en del af deres arbejde sammen med ActionAid Denmark om at styrke menneskerettigheder og solidaritet verden over.

Giv 20 få 20 - sådan fungerer afhentningen

Når du henter din kasse hos Globalhagen Kitchen betaler du 20 kr. for transporten af dine grøntsager, og for det lille beløb får du til gengæld en speciallavet opskrift fra Tobias der styrer stedet, og som er trofast GRIMling selv, og 20% på alle hjemmelavede produkter i butikken, der kan være alt fra frisk lemonade til fermenterede grøntsager. En ret god deal hvis vi selv skal sige det!

Det praktiske: hvis du vælger selv at hente din GRIM kasse hos Globalhagen Kitchen kan den hentes om torsdagen mellem kl. 16.00 - 18.00. Når du bestiller din kasse modtager du først en ordrebekræftelse, og dagen før den kan hentes modtager du en SMS der minder dig om at der er en kasse klar til dig. Det eneste du skal gøre er at komme forbi indenfor det givne tidsrum, vise din SMS til den søde GRIMling der står i butikken og modtage dine grøntsager - nemt!

Fællesskab, ansvarligt forbrug og støtte til lokale virksomheder

GRIM startede med at tilbyde afhentning af vores økologiske grøntsagskasser for ca. 1.5 år siden, for at tilbyde vores GRIMlings i nærområdet en måde at reducere transportomkostninger og -emissioner, og til dato er det næsten ⅓ del af alle vores kunder der selv henter deres kasser.

Lige så meget som GRIM handler om at stoppe madspild, handler det om fællesskab og det at mødes over gode projekter, dejlige middage og ønsket om en bedre verden. Et sådan fællesskab kommer ikke af sig selv, det ved vi, det opstår i mødet med andre ligesindede og sådanne møder kræver et rum - et rum GRIM meget gerne vil skabe - og det er derfor vi åbner afhentningssteder over hele landet i samarbejde med lokale virksomheder.

Det er selvfølgelig stadig en mulighed at få leveret hjem til på hele Nørrebro, men en anden grund til at vi åbner flere afhentningssteder, er at flere og flere ønsker at gå den ekstra mil, spare på Co2’en og hente deres kasse selv og det kan vi jo kun råbe hurra for!

Vi kender selv til at være helt grønne på markedet med kun en lille gruppe kunder og hvor meget det kræver at sprede sit budskab og komme ud til nye mennesker, og det er derfor vi indgår samarbejder med lokale virksomheder, nogle mere nyopstartede end andre, så vi kan hjælpe hinanden med at gro og ændre verden til det bedre sammen.


Kom og vær med til vores åbningsfest d. 20/8 og byd den lille nye butik og GRIM velkommen på Nørrebro. Vi disker op med friske sager til ganen og som altid grimme men lækre, friske og økologiske grøntsager!