Græskar gnocchi

Hvorfor lave gnocchi fra de sædvanlige kartofler, når der er et virvar af lækre græskar i sæson, som du kan nyde?! Denne ret er utrolig fyldig, og græskarene er med til at give en fantastisk farve og smag. Hvis du er bekymret på konsistensen, kan du altid toppe retten med pandestegte grøntsager for at give det lidt bid, eller endda bare stege gnocchi, så de bliver karamelliserede på overfladen.

FROKOST / 4-6 SERVERINGER / 60 MIN / NEM

Pumpkin gnocchi with basil leaves served in a bowl

Ingredienser

  • 300 g græskarkød (fra et helt græskar på ca. 800 g)

  • 500 g hvedemel

  • 1 lille æg

  • salt

  • et par blade salvie

  • 100 g smør af god kvalitet

  • friskrevet parmigiano ost

Sådan gør du

  1. Start med at forberede græskaret. Med en meget skarp kniv skæres græskaret i halve. Fjern kernerne, og skær derefter i både.

  2. Vend græskarbådene i olivenolie og salt, og bag dem i ovnen ved 180 °C, indtil de er møre (omkring 30-40 minutter). Tag ud af ovnen, og lad dem køle af. Du kan bage græskaret en dag i forvejen, hvis du ikke har tid på selve dagen. Skræl græskaret, og mos derefter kødet godt.

  3. I en skål blandes det moste græskar med æg og mel, lidt ad gangen. Tjek konsistensen af dejen, den burde være blød, men ikke klistret. Ælt sammen, indtil du opnår en flot dej.

  4. Skær dejen i små portioner, og rul hvert stykke til lange snore, på 1 cm i diameter. Skær snoren i stykker på 1,5-2 cm, altså gnocchi! Hvis de er for klistrede, kan du drysse dem med mel.

  5. For at forme gnocchi, kan du bruge et specielt værktøj, eller bare en gaffel. Placer gnocchi foran spidsen af en gaffel, og pres let gaflen ned over gnocchi, mens du ruller den fremad, så den får en lille bue. Sæt derefter gnocchi til side.

  6. Bring en stor gryde med let saltet vand i kog. Tilføj en smule olie (på den måde hænger gnocchien ikke fast), tilføj gnocchi lidt ad gangen, og lad dem koge indtil de kommer op til overfladen.

  7. Mens gnocchien koger, forberedes saucen. I en pande smeltes smør med salvie blade. Tilføj en teske af kogevandet fra gnocchien til smørret, og rør det hele sammen til en sauce.

  8. Så snart gnocchi kommer op til overfladen, overføres de til panden mad smørret, og vendes rundt.

  9. Serveres straks, med en generøs mængde revet parmigiano reggiano. 

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim


Opskrift af Mad & Delicacy

Vil du lave flere lækre opskrifter derhjemme?

Alle vores opskrifter er skabt med inspiration fra vores Eat Grim-kasser. Hvis du er interesseret i at starte dit eget abonnement, og få frugt & grønt leveret lige til døren, så udforsk vores forskellige kasser nedenfor.

Vores Eat Grim-kasser

Mixy-kasse

Tilgængelig i tre størrelser, der passer alt fra singler til større familier.

Fyldt med en god variation af økologiske frugter og grøntsager, og bliver leveret med tilpassede opskrifter, så du aldrig kommer til at mangle inspiration i køkkenet.

Læs mere

Fruity-kasse

Tilgængelig i en størrelse, og perfekt til dem der elsker frugt og sunde snacks.

Denne kasse er fyldt med lækre økologiske frugter, mindst 4+ kg frugt per kasse (30+ stykker), med 4-5 forskellige sorter, passende til husholdninger på ca. 2 - 4 personer.

Læs mere

Family-kasse

Tilgængelig i en størrelse, og perfekt til familier med små børn eller teenagere.

Denne kasse indeholder en god blanding af klassisk og velkendt frugt & grønt, som nemt kan tilberedes. Hver kasser har 8-10 kg råvarer, med 11+ forskellige sorter.

Læs mere