Den ultimative pizza guide

Alt du skal vide for at lave den perfekte pizza dej

Sig nej til sej pizza dej! Tiden er kommet til at forbedre pizza færdighederne, og her er den perfekte start. En sprød, autentisk italiensk pizza dej, der lever op til alle dine drømme. Bare rolig, dette er bare starten af vores italienske rejse - der er mange flere lækre opskrifter på vej

A person kneading a pizza dough

HOVEDRET / 6 PIZZAER / 1 DAG / MESTER

Ingredienser 

  • 1 kilo  tipo “00” mel, grunden til at vi bruger denne type, er mængden af protein.

  • 600 gram koldt vand

  • 1 spiseske frisk gær

  • 1 spsk surdej, du kan finde det i nogle supermarkeder, eller alternativt bruge lidt mere gær

  • 22 gram salt

Sådan gør du 

  1. Tilføj mel, gær, salt, surdej og endeligt vand til en stor skål.

  2. Bland til du får en samlet masser, og overfør til en ren arbejdsflade, drysset med mel.

  3. Nu er det tid til at få sved på panden, ælt dejen i mindst 15 minutter. Grunden til at det tager så lang tid, er fordi der skal udvikles en masse gluten og styrke i dejen. Når du er færdig vil dejen føles blød og elastisk. Tag et lille stykke af dejen, og stræk det ud mellem fingrene. Hvis du kan sprede det så langt ud, at du næsten kan se igennem det, uden at der går hul, er den klar. Det kaldes "vindue" testen.

  4. Overfør dejen til en ny ren skål, dæk tæt med køkkenfilm, og sæt i køleskabet i 20-24 timer.


 

  1. Den følgende dag: Tag dejen ud af køleskabet 3-4 timer inden du vil bruge den.
  2. Vej portioner af 270-280 grams og rul dem godt sammen til en kugle - denne opskrift giver ca. seks styk.
  3. Placer dem på en stor bageplade, og dæk med køkkenfilm. Lad dem hæve i 3-4 timer, eller indtil fordoblet i størrelse. Surdej kan være lidt svært at arbejde med, så du skal stole på dine instinkter. Hvis dejen hæver for hurtigt, kan den sættes på køl. Hvis dejen hæver for langsomt, kan du placere den et varmt sted, f.eks. i nærheden af en radiator.

Sådan laver du pizza

  1. Nu har du alle ingredienserne du skal bruge til at lave din pizza.
  2. Hemmeligheden bag en sprød pizza, er hvordan bunden bliver bagt, derfor anbefaler jeg at du investerer i en pizzasten. De er relativt billige, og er rigtig god hvis man er glad for at lave pizza, og kan også bruges til andre retter.
  3. Forvarm ovnen til det højeste muligt, og giv den en halv times tid. Dette sikrer at den er skrigende varm, og at pizzaen vil blive sprød udenpå, men blød indeni.
  4. Begynd ved at tage en pizza dej kugle, og drys mel over en køkkenflade. Start fra midten af dejen, og flad pizzaen ud langsomt med dine fingre. Brug en fald hånd, og ikke fingrene. Fortsæt i en cirkel bevægelse, og gør dejen fladere, med en kant på 1,5 til 2 cm. Undgå at trykke for meget på kanten, så den bliver dejlig luftig og sprød.
  5. Bare så du ved det, hvis du bruger en kagerulle til at rulle pizzaen, så er du bandlyst fra de sejes klub - permanent. Nu er du advaret.
  6. Når pizzaen er stor nok, løftes den forsigtigt op på armen, mens du skraber det overskydende mel væk af bordet. Nu er det tid til topping, få inspiration her!
  7. Placer pizzaen på en stor spade eller lignende, og top som du ønsker det, inden den sættes i ovnen og bages i 4-6 minutter. Husk også at vende rundt på pizzaen en enkel gang, så alle sider får lige meget varme.
  8. Husk at det er svært at lave en god pizza, og det er noget der tager tid. Hav det ikke dårligt over det, hvis pizzaen går i stykker, hvis dejen er for fugtig, eller hvis kanten bliver brændt. Sæt tid af til det, og nyd rejsen. Der findes et ton af gode pizza guides på Youtube som du kan dykke ned i. Nogle gange hjælper det at visualisere processen, og se hvilke tricks andre pizza-nørder gemmer på. Så giv ikke op, og lav en masse pizza!

Velbekomme!

Opskrift af Anders Vestergaard


Vil du lave flere lækre opskrifter derhjemme?

Alle vores opskrifter er skabt med inspiration fra vores Eat Grim-kasser. Hvis du er interesseret i at starte dit eget abonnement, og få frugt & grønt leveret lige til døren, så udforsk vores forskellige kasser nedenfor.

Vores Eat Grim-kasser

Mixy-kasse

Tilgængelig i tre størrelser, der passer alt fra singler til større familier.

Fyldt med en god variation af økologiske frugter og grøntsager, og bliver leveret med tilpassede opskrifter, så du aldrig kommer til at mangle inspiration i køkkenet.

Læs mere

Fruity-kasse

Tilgængelig i en størrelse, og perfekt til dem der elsker frugt og sunde snacks.

Denne kasse er fyldt med lækre økologiske frugter, mindst 4+ kg frugt per kasse (30+ stykker), med 4-5 forskellige sorter, passende til husholdninger på ca. 2 - 4 personer.

Læs mere

Family-kasse

Tilgængelig i en størrelse, og perfekt til familier med små børn eller teenagere.

Denne kasse indeholder en god blanding af klassisk og velkendt frugt & grønt, som nemt kan tilberedes. Hver kasser har 8-10 kg råvarer, med 11+ forskellige sorter.

Læs mere