Vegansk burger med hjemmelavede boller

FROKOST ELLER MIDDAG / 6 SERVERINGER / 4 TIMER / MELLEM

A vegan burger with different veggies, in front of some burger buns

Burgerboller: 4 timer

Burger "bøffer": 45 min. 

Ingredienser:

Boller

  • 25g frisk gær

  • 300 ml lunkent vand

  • 2 spsk olivenolie

  • Et drys salt

  • 1 spsk sukker

  • 150g grahamsmel

  • 350g hvedemel

"Bøffer"

  • 3 fed hvidløg

  • 2 rødløg

  • 1 aubergine 

  • 1 dåse sorte bønner

  • 1 spsk miso (valgfrit)

  • 2 spsk soja sauce

  • 1 tsk chili flager

  • 1 spsk paprika

  • 2 spsk timian

  • 2 spsk spidskommen

  • 3 spsk chia frø

  • 130g hvedemel

  • Olivenolie

  • Salt & peber efter smag

    Burger fyld

    • Rødløg

    • Romaine salat eller lignende 

    • Tomater

    • Vegansk mayo

    Sådan gør du:

    Boller:

    1. I en skål blandes gæren med det lunkne vand, og blandes indtil gæren er opløst. Bland derefter salt, olivenolie og sukker med i skålen, indtil det også er opløst. 

    2. Tilføj derefter melet lidt efter lidt, og vend rundt. Når melet er blandet sammen, kan du begynde at ælte dejen i en 10 minutters tid. Når du er færdig, placeres dejen tilbage i skålen. Lad den hæve i 3 timer, tildækket med et viskestykke. 

    3. Når dejen er færdig med at hvile, tændes der for ovnen ved 200 grader C. 

    4. Tag dejen ud af skålen, og form den i 6 ensformede boller (det nemmeste er at veje hele dejen, og dividere det med 6, så ved du hvad hver bolle ca. skal veje). Du kan pensle dem med lidt olivenolie, og så drysse dem med sesamfrø. Placer bollerne i ovnen i 20-25 minutter. Når de så er færdige, sættes de til side så de kan køle af i 10 minutter - derefter er de klar til at blive nydt! 

    Burger bøffer:

    1. Hak hvidløg, løg og aubergine i mellemstore stykker, og steg i en pande ved mellem varme, sammen med lidt salt og olivenolie, i 10 minutter. 

    2. Hæld de stegte grøntsager i en food processor eller blender, sammen med alle de andre ingredienser - undtagen melet. Blend sammen i 5 minutters tid, indtil det hele er godt blandet. Overfør så blandingen til en skål, og tilføj melet, inden det vendes godt sammen. Placer så i et køleskab til afkøling i 15 minutter. 

    3. Når de 15 minutter er gået, tages skålen ud af køleskabet, og blandingen formes til burgerbøffer. 

    4. Varm en pande med lidt olivenolie ved mellem varme, og begynd så at stege dem, ca. 4-5 minutter per side, der burde være nok til ca. 6-8 bøffer. 

    5. Så er du klar til at samle din burger med de hjemmelavede boller og veganske bøffer. Du kan samtidig bruge friske tomater, romaine salat, rødløg og mayo - eller bruge andre lækre ting som du foretrækker i din burger!  

    Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim.

    Opskrift af CÆCILIE GADE

    Vil du lave flere lækre opskrifter derhjemme?

    Alle vores opskrifter er skabt med inspiration fra vores Eat Grim-kasser. Hvis du er interesseret i at starte dit eget abonnement, og få frugt & grønt leveret lige til døren, så udforsk vores forskellige kasser nedenfor.

    Vores Eat Grim-kasser

    Mixy-kasse

    Tilgængelig i tre størrelser, der passer alt fra singler til større familier.

    Fyldt med en god variation af økologiske frugter og grøntsager, og bliver leveret med tilpassede opskrifter, så du aldrig kommer til at mangle inspiration i køkkenet.

    Læs mere

    Fruity-kasse

    Tilgængelig i en størrelse, og perfekt til dem der elsker frugt og sunde snacks.

    Denne kasse er fyldt med lækre økologiske frugter, mindst 4+ kg frugt per kasse (30+ stykker), med 4-5 forskellige sorter, passende til husholdninger på ca. 2 - 4 personer.

    Læs mere

    Family-kasse

    Tilgængelig i en størrelse, og perfekt til familier med små børn eller teenagere.

    Denne kasse indeholder en god blanding af klassisk og velkendt frugt & grønt, som nemt kan tilberedes. Hver kasser har 8-10 kg råvarer, med 11+ forskellige sorter.

    Læs mere