Veganske "bøffer" med aubergine og dild

Prøv denne opskrift, hvis du savner noget lidt anderledes! Ved at blande aubergine, miso, tang og andre smagefulde ingredienser sammen, får du et resultat der er propfyldt med smag - og noget der samtidig kan imponere selv de største aubergine-skeptikere!

HOVEDRET / 3-4 SERVERINGER / 60 MIN / NEM

A plate with some vegan aubergine patties

Ingredienser 

  • 3 fed hvidløg

  • 1 løg

  • 1 aubergine

  • 2 gulerødder

  • 1 dåse hvide bønner

  • 1 tsk miso *

  • 2 spsk finthakket nori eller tang pulver*

  • 1 tsk æblecidereddike*

  • 1 spsk citron saft

  • 1 håndfuld dild

  • Salt og peber efter smag 

  • 2 spsk chia frø

  • 100 g mel

  • Olie til stegning

    * Kan udelades

Sådan gør du

  1. Forbered dine grøntsager, ved at skylle aubergine, og skrælle gulerødderne. Skær auberginen, løg og hvidløg i mellemstore bidder, og steg dem i en pande i ca. 10 minutter. Smag til med salt. Mens auberginen steger, rives gulerødder i en stor skål.

  2. Når auberginen er færdig, hældes den i en foodprocessor, sammen med hvide bønner, miso, tang pulver, citron saft, dild, eddike, salt og peber. Bland det hele sammen, til det har en cremet konsistens. 

  3. Hæld den blendede aubergine i skålen med de revne gulerødder, og bland det hele sammen. Tilføj så chia frø og mel, og rør det hele godt rundt. Lad dejen hvile i køleskabet i 15 minutter. 

  4. Når dejen har hvilet, er det tid til at stege dem på panden. Panden skal være på mellem varme, og dejen formes til 10-12 "bøffer", der steges på hver side i 5 minutter. 

  5. Server dine aubergine bøffer med en lækker salat, og en god dressing!

Husk at tagge dine egne kreationer med #eatgrim og #cookinggrim på Instagram, og følg os via @eatgrim.

Opskrift af Cæcilie Gade