Blomkålspizza

2 serveringer – 1 time 45 min – Aftensmad

Sprød, grøntsagsfyldt blomkålspizza med tomater,  er et formidabelt familie måltid! Det der er så dejligt med pizza, er at du kan være så kreativ som du vil, og bruge mange forskellige grøntsager fra Eat Grims grøntsagskasser, men hvis du mangler inspiration, kan du følge denne opskrift af Cæcilie Gade, og endda lære at lave din egen pizzadej.

Ingredienser

Dej:
  • 25 g frisk gær
  • 370 ml lunkent vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 100 g grahamsmel
  • 550 g hvedemel
Fyld:
Tahini dressing:
  • 1 spsk tahini
  • 1,5 spsk vand
  • 1 spsk sesam olie
  • 1/2 citron, saft
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  1. Først laves pizza dejen (medmindre du vil bruge den færdiglavede udgave). Bland den friske gær med lunkent vand. Derefter tilføjes sukker, salt olivenolie, og det hele blandes sammen, indtil salt og sukker er opløst.

  2. Derefter tilføjes alt grahamsmelet, og lidt efter lidt tilføjes hvedemelet, mens dejen æltes. Når al melet er i dejen, æltes dejen i 10 min, og derefter sættes den til at hvile i en times tid i en skål, dækket med et viskestykke (giv den gerne mere tid, hvis det er muligt).

  3. Mens dejen hygger sig, forberedes de forskellige toppings. Skræl kartofler, skyl tomater, og skær dem i halve. Skyl blomkål, og skær det i mindre bidder. Halver rødløget, og skær det i tynde skiver.

  4. Når du er færdig med at forberede dine grøntsager, koges kartoflerne i 20 minutter, og mens de koger, steges blomkålen. Placer blomkål, sesamolie, soja sauce, citronsaft, sort salt og olivenolie i en pande, og steg det ved mellem-høj varme i 10 minutter, mens du lejlighedsvis rører rundt. Hvis det bliver for tørt, kan du bare tilføje lidt vand undervejs. Når kartoflerne er færdige med at koge, køles de af, og skæres i skiver.

  5. Når du er færdig med at forberede og tilberede dine toppings, og dejen har hvilet i en times tid, kan du lave din pizza. Tænd for ovnen ved 200°C. Split dejen i to halve, og rul den ud; brug 30-50 g mel mens du ruller dejen ud, så den ikke klæber sig fast. Når du har rullet dejen flad til en pizza, toppes den med tomat sauce, og så resten af toppings (tomater, rødløg, vegansk ost, blomkål, kartofler og rosmarin) drys med olivenolie over, og placer så i ovnen, og giv pizzaen 25 minutter.

  6. Mens pizzaen er i ovnen, finthakkes persillen, og blandes godt sammen med tahhini dressingen. Placer alle ingredienserne i en skål, og vend rundt indtil det er en blød og cremet blanding.

  7. Når din blomkålspizza har været i ovnen i 25 minutter, kan den tages ud, toppes med persille og tahini dressing, og så er den klar til at blive nydt! Du kan vælge enten at lave den anden halvdel af pizza-dejen med det samme, eller fryse den ned, og gemme den til et andet tidspunkt.

Skrevet af Cæcilie Gade

Blomkålspizza med tomater

Bekæmp madspild og spis med sæsonen


Vi leverer kasser med altid friske og nogle gange grimme frugter og grøntsager – reddet direkte fra landbruget.
Udforsk vores kasseunivers!

Hvem er Eat Grim?

40% af frugter og grøntsager går til spilde hos landbruget pga. overproduktion og kosmetiske fejl, som fødevareindustrien nægter at acceptere. Vores virksomheds formål er at finde et nyt hjem til alt det, samfundet har dømt for grimt til at spise – dit hjem. 

Siden 2018 har Eat Grim forkortet og digitaliseret den traditionelle forsyningskæde for fødevarer og leveret friskere, mere fair og klimavenlig mad direkte fra landbruget til dig.

Vi vil inspirere alle, der dyrker, spiser og laver mad, til at praktisere ubesværet madaktivisme. Og med din hjælp kan vi bekæmpe en af verdens største bidragere til klimaforandring – madspild. Og nu vi er i gang, skabe en retfærdig fremtid, hvor funky former, ekstraordinære farver og alle størrelser er den nye norm.

Følg os på Facebook, vores Cooking Grim Facebook gruppe og Instagram for endnu mere madlavningsinspiration!

 

Flere Eat Grim opskrifter