En nem og cremet pastasalat fyldt med masser af grøntsager, kylling og vendt i en pestodressing. Denne pastasalat kan enten serveres som en ret i sig selv eller være skønt tilbehør på middagsbordet. En lækker måde at få brugt en masse af sine grøntsager på gennem vores Eat Grim grøntsagskasse. Denne opskrift kan du sagens bruge som basisopskrift og udskifte andre grøntsager efter ønske. En af vores favoritter, som er hurtig og billig aftensmad for alle!
Ingredienser
- 200 g pasta
- 200g kyllingefilet, skæres i tern
- 1 løg
- 1/2 porre
- 1/2 squash
- 6 stk rosenkål
- 1 dl vand
- 1 hønsebouillonterning
- 2 spsk creme fraiche
- 2 spsk pesto
- 1/2 dl revet parmesan
- Salt og peber
- Smør eller olie til stegning
Sådan gør du
- Bring vandet i kog og sæt pastaen over ift. posens kogetid.
- Skær kyllingen i tern og svits dem på en pande i lidt smør.
- Hak løg, skær porrer i skiver og riv squashen groft og derefter tilføj ingredienserne til panden med de brunede kyllingestykker.
- Skyl rosenkålene og derefter skær bunden af rosenkålene. Halver enten rosenkålene eller tag stykvis blad for blad af og tilføj dem til panden.
- Tilsæt vand, hønsebouillon, creme fraiche og pesto og rør det hele sammen til en cremet masse.
- Dræn pasta for vand og vend det i panden sammen med revet parmesan.
- Rør alt godt sammen og smag til sidst til med salt og peber inden servering.
Skrevet af Henriette Kristiansen