3 serveringer – 45 min – Suppe
En vildt god pastinak- og kartoffelsuppe er altid velkommen, og så er denne suppe nem at lave! Pastinakken fra din Eat Grim grøntsagskasse giver lidt friskhed til suppen, og toppet med gulerod, koriander og forskellige frø, får du et måltid der samtidig også ser flot ud.
Ingredienser
- 2 spsk smør
- 1 spsk olivenolie
- 2 pastinakker, skrællet og hakket
- 500g kartofler (ca), skrællet og hakket
- 1 løg, hakket
- 3 fed hvidløg, hakket
- Grøntsagsbouillon
- Chili pulver
- 1 spsk tørret koriander
- (Mælk eller fløde)
Topping:
- Gulerødder, i strimler
- Frisk koriander
- Citronsaft
- Olivenolie
- En håndfuld nødder og frø (jeg brugte mandler, solsikkefrø og hasselnødder)
- 1 spsk nigella frø
- 1 spsk sesamfrø
- 1 spsk stødt spidskommen
- Havsalt og peber
Sådan gør du
- Smelt smørret i en stor pande, og tilføj så olivenolien. Tilføj tørret koriander og chili, til aromaen spreder sig. Derefter tilføjes hakket pastinak, kartofler, løg og hvidløg. Steg det i 15 minutter, og rør lejlighedsvis rundt.
- Rør grøntsagsbouillon eller fond med, der skal være nok væde til at dække grøntsagerne.
- Bring i kog, dæk til, og simre så over mellem-lav varme i 25 minutter, eller indtil grøntsagerne er helt møre.
- Rist samtidig dine nødder og frø, og derefter krydderierne. Blend det hele godt sammen, og tilføj salt og peber. Skær strimler af gulerødderne, og placer i en skål. Bland olivenolie, citronsaft og frisk koriander sammen med gulerødderne.
- Når grøntsagerne er klar i gryden, blendes suppen indtil den har en cremet konsistens. Tilføj lidt mælk eller fløde, hvis du ønsker at den skal være ekstra cremet. Smag suppen til, og når du er tilfreds, så er det bare at nyde din pastinak- og kartoffelsuppe!
Skrevet af Eat Real Be Real