Patatas Bravas med mayo

4 serveringer -45 min – Forret & tapas

Kom i et solrigt humør, og lav lidt tapas til din tapas. Denne opskrift på papatas bravas med mayo passer som del af et større festmåltid, eller kan bare nydes for sig selv. Patatas Bravas betyder, direkte oversat, “krydrede kartofler”. Kartoflerne fra din Eat Grim grøntsagskasse vendes i en lækker, krydret tomatsauce, og så er der også lidt kærlighed fra en frisk urte mayo.

Ingredienser

Tomatsauce
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 2 gule løg
  • 1 tsk cayenne peber
  • Salt og peber
Mayo:
  • 3 dl neutral olie
  • 1 æggeblomme
  • Saft fra 1 citron
  • 2 spsk. sennep
  • 1 håndfuld urter, f.eks. rosmarin, basilikum, timian
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du

  1. Varm urter og olien langsomt op i en lille stegepande, til ca. 80 grader C. Sæt derefter på køl i køleskabet indtil servering.

  2. Skyl kartoflerne, og skær dem i mundrette tern.

  3. Kog kartoffel tern i fem minutter, enten i en gryde med letsaltet vand, eller i en mikroovn.

  4. Tilføj et par spsk god kvalitet olivenolie til en stegepande, og steg kartoflerne ved mellem varme.

  5. Mens kartoflerne bliver gyldne, skæres løg og hvidløg i tern til den grove, krydrede tomat sauce. Start ved at stege løg og hvidløg i et par minutter, i en anden pande, sammen med cayenne.

  6. Når løget og hvidløget er gennemsigtigt, tilføjes de hakkede tomater, og varmen sænkes til det simrer, smag til som du ønsker det.
  7. Til mayo, bland æggeblomme, sennep, citronsaft og salt & peber.

  8. Dræn saften fra urte-olien der var sat på køl, og pisk den langsomt sammen med mayoen. Det er nemmest når alle ingredienserne har den samme temperatur, og husk at piske lidt olie ad gangen.

  9. Når mayoen har den rette konsistens, kan du sætte den i køleskabet indtil servering. Den kan holde i et par dage, hvis den er tildækket.

  10. Kartoflerne er klar, når de er flot gyldne. Nu samles det hele, f.eks. i en skål, hvor kartoflerne vendes i tomatsaucen, og serveres med urte mayo. Nyd nu dine patatas bravas med mayo. Salute!

Skrevet af Anders Vestergaard

skål med Patatas Bravas med mayo

Bekæmp madspild og spis med sæsonen


Vi leverer kasser med altid friske og nogle gange grimme frugter og grøntsager – reddet direkte fra landbruget.
Udforsk vores kasseunivers!

Hvem er Eat Grim?

40% af frugter og grøntsager går til spilde hos landbruget pga. overproduktion og kosmetiske fejl, som fødevareindustrien nægter at acceptere. Vores virksomheds formål er at finde et nyt hjem til alt det, samfundet har dømt for grimt til at spise – dit hjem. 

Siden 2018 har Eat Grim forkortet og digitaliseret den traditionelle forsyningskæde for fødevarer og leveret friskere, mere fair og klimavenlig mad direkte fra landbruget til dig.

Vi vil inspirere alle, der dyrker, spiser og laver mad, til at praktisere ubesværet madaktivisme. Og med din hjælp kan vi bekæmpe en af verdens største bidragere til klimaforandring – madspild. Og nu vi er i gang, skabe en retfærdig fremtid, hvor funky former, ekstraordinære farver og alle størrelser er den nye norm.

Følg os på Facebook, vores Cooking Grim Facebook gruppe og Instagram for endnu mere madlavningsinspiration!

 

Flere Eat Grim opskrifter