2 serveringer – 30 min – Suppe
Shiitake wontonsuppe med pak choi, ingefær og chili, er en helt fantastisk ret til aftensmaden. Shiitake svampe giver en masse smag, dybde og umami, men hvis du ikke kan få fat i dem, kan andre svampe også bruges. Så brug nofle af dine grøntsager fra din Eat Grim grøntsagskasse til denne fantastiske, smagfulde suppe, som kan noget andre supper ikke kan.
Ingredienser
Wontons:
- 100 g svampe (jeg brugte shiitake)
- Revet ingefær efter smag
- Chili efter smag
- 1 spsk madlavningsolie
- 1 skalotteløg
- 1 forårsløg
- 1 håndfuld koriander
- Jeg brugte også 10 cm porre (den hvide del)
- 2 spsk vand
- 1 spsk soja
- 25 styk wonton dej (du kan købe dem i Thai- eller Kinesiske supermarkeder)
Suppe:
- 1 liter grøntsagsbouillon eller fond
- 2 spsk fiske sauce
- 1 spsk soja
- Sort peber
- Et styk ingefær (i skiver)
- 1 forårsløg
- Koriander rødder (valgfrit)
- Pak choi
- Æg-nudler
Sådan gør du
- Ved lav varme steges 1 skalotteløg, 1 lille forårsløg og lidt porre i smør. Når det er let gyldent, tilføjes de finthakkede svampe. Efter 1 minut tilføjes 1 spsk soja og 1 spsk vand, stadig ved lav varme. Når det har den tekstur du kan lide, kan du slukke for varmen.
- Du kan smage det til med lige hvad du ønsker, men jeg brugte reven ingefær, chili og hakket koriander. Smag efter, i forhold til hvad du kan lide.
- Nu forberedes suppen. Tilføj 1 l fond til en stor gryde, og tilføj så ingefær, skalotteløg, koriander rødder eller stilke, og hele peberkorn. Lad det koge i 10 minutter, og smag så til med fiske sauce og soja. Er den for intens, kan du tilføje lidt sukker eller lime juice. Når du er tilfreds med smagen, slukkes der for varmen, og suppen hældes igennem en si, så de hele ingredienser filtreres fra.
- Fyld wontons med fyldet du har lavet i panden, det er nemmest at tjekke youtube for en guide. Hvis dejen er firkantet, er det nemmest at tage to af de modsatte hjørner, og samle dem i toppen, og så gøre det samme med de to resterende hjørner, inden “posen” lukkes. Når de er klar, tilberedes æg-nudlerne, efter instrukserne på pakken. Derefter koges wontons i vand (fyldet er allerede tilberedt, så det burde højst tage 1 minut).
- Bring suppen i kog, og tilføj noget af pak choi. Giv det så lang tid som du ønsker, det afhænger af hvor mør du vil have pak choi.
- Bland wontons og nudler sammen i suppen, og server din shiitake wontonsuppe med pak choi i skåle. Muuuums. Du kan dekorere med koriander, chiliolie eller chiliflager.
Skrevet af Eat Real Be Real