Vegansk Tahini Stir Fry

1 servering – 30 min – Vegansk

Denne fantastiske Tahini Stir Fry er klar til servering på bare 30 minutter. Du kan altid variere i de ønskede grøntsager, afhængig af hvad du kan finde i dit køleskab, eller hvad du får med din Eat Grim grøntsagskasse. 

Ingredienser

  • 1 håndfuld blomstrende rosenkål (kaletter)
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 130 g hvidkål
  • 1/2 blok af tofu (tempeh eller seitan, hvis du foretrækker)
  • 1 håndfuld broccoli
  • 1/2 lille fennikel (70 g)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie (til tilberedning)
  • 2 spsk soja
  • 1,5 tsk chiliflager (kan udelades hvis du ikke er til stærk mad)
  • Salt efter smag
Til dressingen:
  • 2 spsk tahini
  • 2,5 spsk vand
  • 1 spsk sesamolie
Toppings:
  • 1 spsk nigella eller hvide sesamfrø
  • 1/2 lime

Sådan gør du

  1. Start med at skylle alle dine grøntsager, og forbered dem til stir fry.

  2. Hak din hvidkål og fennikel i små fine skiver, og hak gulerødderne på langs i tynde strimler, skær tofu i mellemstore stykker, og hak hvidløget fint. Pluk broccoli og blomstrende rosenkål fra stokken.

  3. Bland alle ingredienser sammen til tahini dressing, indtil den er cremet og blød.

  4. Når du er færdig med forberedelserne, varmes olivenolie i en wok. Tilføj soja og tofu, og steg i 6 minutter på medium-høj varme. Husk at røre rundt ofte, så det ikke brænder fast.

  5. Efter 7 minutter tilføjes den hakkede fennikel, gulerødder og hvidløg til panden med lidt salt, skru ned for varmen til medium, og rør rundt i 2 minutter.

  6. Når der er gået 2 min, tilføjes den hvide kål, chiliflager og 2 spsk af tahini dressingen, inden der røres rundt i yderligere 4 minutter.

  7. Når de 4 minutter er gået, tilføjes broccoli, den blomstrende rosenkål (kaletter) og resten af tahini dressingen, og rør rundt mens det tilberedes i yderligere 4 minutter.

  8. Når de 4 min er gået, burde din stir fry være klar. Tilføj den færdige stir fry til en tallerken, og top med lidt saft fra lime, og nigella / sesamfrø – du kan spise vegansk tahini stir fry som den er, eller tilføje noget quinoa, bulgur, couscous eller andet. Velbekomme!
 
Skrevet af Cæcilie Gade (Plantbased Caecilie) 
Skål med vegansk tahini stir fry og spisepinde

Bekæmp madspild og spis med sæsonen


Vi leverer kasser med altid friske og nogle gange grimme frugter og grøntsager – reddet direkte fra landbruget.
Udforsk vores kasseunivers!

Hvem er Eat Grim?

40% af frugter og grøntsager går til spilde hos landbruget pga. overproduktion og kosmetiske fejl, som fødevareindustrien nægter at acceptere. Vores virksomheds formål er at finde et nyt hjem til alt det, samfundet har dømt for grimt til at spise – dit hjem. 

Siden 2018 har Eat Grim forkortet og digitaliseret den traditionelle forsyningskæde for fødevarer og leveret friskere, mere fair og klimavenlig mad direkte fra landbruget til dig.

Vi vil inspirere alle, der dyrker, spiser og laver mad, til at praktisere ubesværet madaktivisme. Og med din hjælp kan vi bekæmpe en af verdens største bidragere til klimaforandring – madspild. Og nu vi er i gang, skabe en retfærdig fremtid, hvor funky former, ekstraordinære farver og alle størrelser er den nye norm.

Følg os på Facebook, vores Cooking Grim Facebook gruppe og Instagram for endnu mere madlavningsinspiration!

 

Flere Eat Grim opskrifter